Flere forskere peger på at det er en illusion, når vi føler os udhvilede efter 5-6 timers søvn. For få timers søvn kan påvirke reaktions-evnerne, ens fokus, ens selvindsigt og endda lede til sygdom. Hvordan tester man om man mangler søvn? Og hvordan genetablerer man en god søvnrytme? Martin Blicher taler med Birgitte Rahbek Kornum, der er hjerneforsker og søvnekspert ved Københavns Universitet.