Politiet har svært ved at tro deres egne ører. Overfor dem, i det lille forhørslokale, sidder en ung mand og fortæller dem en bizar historie. At hans kæreste på mystisk vis er forsvundet mens hun overnattede hos ham. Kidnappet midt om natten af flere mænd i frømandslignende våddragter der brød ind i huset mens de sov. Og at han selv blev bedøvet med sovemedicin som gør at han først næste dag kontakter politiet.Der går ikke længe før politiet får mistanke om at noget helt andet er sket. Det hele lyder som no