Livet er én lang vanedannelse. Det, vi træner og tænker, styrker vi. Hjernen følger bestemte spilleregler, men meget få kender og mestrer dem. Det har den konsekvens, at vaneændring (men også ledelse, selvledelse og samspil) bliver mere ”op ad bakke”, end det behøver at være. I hjernens maskinrum finder vi heldigvis nøglen til, hvordan vi styrker relevante vaner og svækker de mere uhensigtsmæssige. Der findes et væld af antagelser om, hvad der skal til for at gå fra vaneændringsønske til vaneændringssucces.