En hverdagsmorgen, tre dage før jul, blev der slået alarm fra et pænt villakvarter. Et stort hvidt familiehus var omsluttet af flammer, som var ved at æde sig vej gennem alt. Da det lykkedes at få slukket branden, var meget ødelagt, men det var ikke det værste. Det værste var det uventede syn, der mødte brandmændene indefor. Og hurtigt viste det sig, at de mange døde mennesker på stuegulvet hverken var omkommet som følge af røgforgiftning eller ildens hærgen. Det var trods forbrændingerne tydeligt for enhve